Ringkøbing-Skjern Kommune: Fleksibiliteten var vigtig for os

Ringkøbing-Skjern Kommune har den grundlæggende holdning, at man skal tilslutte sig de forpligtende aftaler, så derfor var man ikke i tvivl, da den første forpligtende fødevareaftale 50.90 Fødevarer kom på bordet.

Kommunen forventer, at en så stor aftale med en totalleverandør - når den træder i kraft - kan give bedre priser og vilkår, end den som enkeltstående kommune ville kunne opnå, ligesom det har været et vigtigt argument at spare tid og ressourcer.


Udbudskonsulent Holger Østergaard
fra Ringkøbing-Skjern Kommune​

Vi fik mulighed for at præge aftalen

Udbudskonsulent Holger Østergaard fra Ringkøbing-Skjern var med i projektgruppen, der udformede aftalen.

”Det gav os mulighed for at præge den med vores egne ønsker og for at netværke med andre kommuner. Og der blev lyttet til alles ønsker,” siger Holger Østergaard. Han er glad for den fleksibilitet, der er indbygget i aftalen. 

”Det var et klart ønske fra os, fordi det gav os mulighed for at følge lokale strategier på området”.

Sortimentet er løbende blevet genn​emgået af alle vores tilsluttede køkkener, og alle ønsker er blevet tilgodeset​


Økologisk målsætning kan opfyldes

”Desuden er der taget hensyn til vores fødevarepolitiske målsætning om at øge brugen af økologiske produkter i de offentlige køkkener. Med hensyn til sortiment blev aftalen så bred, at vores køkkener vil kunne få dækket deres behov. Sortimentet er løbende blevet gennemgået af alle vores tilsluttede køkkener, og alle ønsker er blevet tilgodeset, ” siger Holger Østergaard.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kort om aftalen

Den forpligtende fødevareaftale er målrettet køkkener i kommunerne, der køber ind for minimum 1.500 kr. pr. bestilling. Målet med aftalen er at sikre en nem og effektiv adgang til indkøb af standardiserede fødevarer, herunder økologiske varer. Aftalen kan i øvrigt støtte den enkelte kommunes indkøbspolitik, da det under tilslutningen var muligt at undtage kategorier og konkrete varer fra forpligtelsen. På den måde er det muligt for kommunerne at følge lokale strategier på området.  ​​​​​​

Kontakt SKI

Niels Munch
Teamleder
T . 40 49 16 06