Til sommer er SKI's nye ePortal fuldt indfaset hos alle brugere. Den nye ePortal giver dig et bedre overblik og flere funktioner, der skal gøre e-handelsprocessen nemmere og mere intuitiv.

Hvis du vil have en grundig introduktion til ePortalen og være sikker på at få det bedste ud af de nye funktioner, skal du tilmelde dig en af vores workshops i april eller maj, hvor vi kommer rundt i hele landet.

På workshoppen får du et godt kendskab til funktionaliteterne i ePortalen og får mulighed for selv at afprøve dem. Der bliver også god tid til at stille spørgsmål til SKI's eksperter.


På workshoppen får du bl.a. viden om:

  • Nye funktioner som fx "kurve", der erstatter de tidligere lister og sektioner
  • Produktsøgning i ePortalen, hvor det bl.a. er blevet muligt at favorisere produkter og kurve
  • Ordreskabeloner, som hjælper dig til en mere overskuelig bestillingsproces, hvis du ikke har et e-handelssystem.


Hvem kan deltage

Workshoppen henvender sig til alle med interesse for ePortalen, som ønsker at komme godt i gang med den nye platform.

Det er vigtigt, at du har et SKI-login for at kunne deltage.