Bæredygtighed fylder på dagsordenen i mange institutioner, og der bliver lagt kræfter i at implementere forskellige tiltag. Et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig institution, er at tage et nærmere kig på indkøb.
På denne temadag, som SKI afholder i samarbejde med IKA, sætter vi fokus på, hvordan indkøb kan bidrage til at gøre jeres institution mere bæredygtig.
På dagen kan du bl.a. høre om:
- Hvordan du kan skyde genvej til bæredygtige indkøb vha. SKI-aftaler
- Muligheder for datamæssig understøttelse af CO2-reduktion og -opgørelser
- Hvordan Syddansk Universitet har implementeret bæredygtighed på både strategisk og operationelt niveau.
Der bliver desuden god tid til dialog og videndeling med kolleger fra andre institutioner.
Hvem kan deltage
Temadagen er for alle ansatte og ledere på selvejende uddannelsesinstitutioner, der har interesse for og ønsker inspiration til, hvordan man fremmer bæredygtighed i institutionens indkøb og drift i praksis. Eksempelvis Indkøbsansvarlige, indkøbere, administrationschefer, økonomiansvarlige, it-ansvarlige m.fl.