Engangsartikler har et stort aftryk på klimaet. Kan din organisation nedbringe forbruget, nedbringer det både CO2-aftrykket og kroner brugt på indkøb. Derfor har SKI bedt adfærdsbureauet Behave Green undersøge, hvordan engangsartikler anvendes i kommunerne dag, og hvad der kan gøres for at sikre, at forbruget ikke er større end højst nødvendigt. 

I forbindelse med implementeringen af 50.20 Forbrugsartikler afholder SKI tre webinarer, hvor Behave Green vil dele deres observationer og komme med anbefalinger til tiltag, du kan iværksætte i din organisation for at nudge forbruget af engangsartikler i en mere bæredygtig retning. 

Du vil på webinaret få gennemgået en række produkter, som Behave Green har udarbejdet som led i en adfærdskampagne, som du efterfølgende kan hente og bruge i din organisation. 

Se programmet her.