Kom til opstartsmøde om den kommende SKI-aftale 50.99 Genbrugshjælpemidler (pulje 2) og mød leverandørerne, der medbringer et stort udvalg af aftalens produkter.

Vi starter dagen med at byde på lidt morgenmad, og kl. 10.00 gennemgår vi baggrunden for aftalen, sortimentet og den praktiske brug af aftalen. Der er mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Vi forventer, at gennemgangen tager omkring 1 ½ til 2 timer, alt efter hvor mange spørgsmål, I måtte have.

Efter frokost og frem til kl. 15.00 er der mulighed for at møde leverandørerne og se et stort udvalg af produkterne på aftalen.

Vi håber, at rigtig mange kontaktansvarlige, hjælpemiddeldepotmedarbejdere og visitationsmedarbejdere m.fl. har lyst til og mulighed for at deltage i mødet.