SKI's It-palet giver et overblik over alle SKI's it-aftaler. På dette webinar vil vi med udgangspunkt i it-paletten vise dig, hvordan det er muligt at kombinere de forskellige it-aftaler med hinanden, så I får dækket jeres samlede behov. Det kan fx være ved anskaffelse af en fagsystem-løsning, der kræver systemintegrationer.
Når I kombinerer flere forskellige aftaler, får I fleksible rammer for jeres indkøb og kan få netop den løsning, der passer i jeres organisation. På webinaret kan du bl.a. høre cases, der viser, hvordan I kan bruge fleksibiliteten til at komme bedst muligt i mål med jeres indkøb.