Hjælpemiddelbasen (HMI-basen) er Socialstyrelsens database for hjælpemidler. Her kan du finde oplysninger på over 80.000 hjælpemidler. Du kan blandt andet se produktoplysninger så som, hvilke standarder hjælpemidlerne lever op til, dokumentation for prøvninger og CE-mærkninger, og du kan finde udbudsskabeloner, der kan hjælpe dig som kommune med dit indkøb.

Vi har inviteret Socialstyrelsen til at fortælle, hvordan du kan bruge Hjælpemiddelbasen i forbindelse med dine udbud af hjælpemidler, i forbindelse med den daglige kontraktstyring og på depotet, hvor hjælpemidlerne håndteres.  

På arrangementet får du bl.a. en introduktion til:

  • Hvad du kan finde af information, og hvordan du søger i Hjælpemiddelbasen
  • Hvordan du kan bruge Hjælpemiddelbasen til at udarbejde din egen kravspecifikation
  • Indkøbsskabeloner og tjeklister
  • SKI’s to aftaler på genbrugshjælpemidler, og hvordan SKI har brugt Hjælpemiddelbasen i sine udbud.

Der vil være rig mulighed for spørgsmål og dialog samt netværk med kollegaer fra andre kommuner.

Hvem kan deltage

Mødet er både for udbudskonsulenter, visitatorer, depotmedarbejdere m.fl., der arbejder med udbud og indkøb af hjælpemidler.
Send meget gerne invitationen videre til kollegaer, som arrangementet kan være relevant for.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du altid velkommen til at tage fat i kundeservice på 33 42 70 00.