Som noget nyt får du mulighed for at købe standardsoftwarelicenser til digitale læremidler, når den nye aftale på standardsoftware ultimo marts forventes at træde i kraft. Det kan du høre mere om, når vi afholder et kort webinar om aftalen og dens anvendelsesmuligheder.
På webinaret vil softwarekonsulent Lene Tegner og It-forretningsudvikler Leon Johansen fra SKI gøre dig klogere på den kommende standardsoftware-aftale med fokus på:
- Hvilke typer af standardsoftware der kan købes på aftalen
- Aftalens grundprincipper og værktøjsunderstøttelse
- Hvordan du køber ind på aftalen vha. miniudbud i et dynamisk indkøbssystem.
Efter indlægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål til og tage en dialog om den kommende aftale.