Når man løfter i flok, kan man mere, end det er muligt på egen hånd. Ud fra det rationale har vi i Danmark en historisk tradition for at samle indkøbskræfterne – en tradition, som går helt tilbage til 1800-tallet, hvor de første brugsforeninger blev stiftet.

Rationalet gælder også den offentlige sektor: Når vi samler indkøbskræfterne, kan vi påvirke markedet og hæve den grønne barre samt få bedre kvalitet, bedre priser og bedre vilkår. Derfor blev SKI grundlagt i 1994 som et aktieselskab ejet af staten og KL i fællesskab.

Råderum og bæredygtighed sammen med den offentlige sektor

Hvert år køber det offentlige ind for cirka 424 mia. kr. hos private virksomheder. Tre pct. af det samlede offentlige indkøb foretages på SKI-aftaler.

SKI’s mål er at sikre bæredygtige indkøbsløsninger og økonomisk råderum i tæt samarbejde med den offentlige sektor. Når vi står sammen på tværs, kan vi opnå mere, end den enkelte offentlige organisation kan opnå på egen hånd.

Pris er et vigtigt parameter i en presset, offentlig økonomi, men hvordan pris, bæredygtighed, kvalitet og andre parametre skal vægtes, afgøres fra aftale til aftale og tilrettelægges på baggrund af en grundig analyse af markedet og i tæt samarbejde med de offentlige kunder, der skal bruge indkøbsaftalerne i det daglige.

Vi frigør ressourcer i det offentlige

Alle offentlige organisationer er underlagt udbudsloven. Reglerne skal blandt andet sikre, at de private virksomheder, der ønsker at handle med det offentlige, kan afgive tilbud gennem en udbudsproces, hvor alle tilbud bliver behandlet på lige vilkår i en gennemsigtig proces. Formålet er at sikre, at opgaven går til den virksomhed, der giver det mest konkurrencedygtige tilbud – målt på kvalitet og pris.

Når SKI gennemfører et udbud, løfter vi udbudspligten for stat, kommuner og regioner mv. Ved at samle indkøbskræfterne på en SKI-aftale undgår de offentlige kunder dermed selv at investere ressourcer i den lange og ofte komplicerede proces, det er at udforme og gennemføre et udbud.

Resultatet af et SKI-udbud er en indkøbsaftale, der kort fortalt angiver, hvilke varer eller ydelser der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris. SKI varetager også driften og kontraktstyringen af aftalen i hele dens levetid, som typisk er fire år.

Med SKI-aftalerne hjælper vi dermed stat, kommuner og regioner med at skabe større råderum, når vi frigør ressourcer ved at afløfte udbudspligten i fællesskab. Sammen med de besparelser, der er ved at købe ind på SKI-aftalerne, bidrager dette råderum til velfærd – uanset om den enkelte organisation synes, at velfærd består i mere økologi, flere vindmøller, større skattelettelser, mere hjemmehjælp til ældre borgere eller en ny svømmehal.

SKI samarbejder med eksperter, fagpersoner, indkøbere og brugere fra kommuner, stat, regioner, selvejende institutioner, halvoffentlige virksomheder og forsyningsselskaber. Alle er tilknyttet arbejdsgrupper, der er med til at udforme de fælles indkøbsaftaler, så vi er sikre på, at aftalerne matcher de behov, som findes blandt danske borgere og offentligt ansatte.

Samarbejdet omfatter også de virksomheder, der skal levere til det offentlige. Vi udfører grundige markedsanalyser i forbindelse med hvert udbud. Her er vi i tæt dialog med virksomheder og brancheforeninger, som er med til at sikre, at kravene i vores indkøbsaftaler er tænkt sammen med markedet.

• Du kan læse mere om, hvordan SKI-aftalerne bliver til her.

Et marked for både små og store virksomheder

Offentlige kunder har brug for indkøbsaftaler med den rette sammensætning af leverandører.

SKI’s leverandørsammensætning viser, at SKI laver udbud, hvor mange SMV’er er konkurrencedygtige. Af de i alt 799 leverandører på SKI’s rammeaftaler i 2022 var cirka 83 pct. små og mellemstore virksomheder med færre end 250 ansatte. Ser man på virksomheder med færre end 50 ansatte, udgjorde de 62 pct. af leverandørkorpset hos SKI i 2022.

• Du kan læse mere om SKI’s leverandørsammensætning her.