Sådan bliver du kunde

​Alle offentlige organisationer, der er underlagt udbudsreglerne, kan tegne et abonnement hos SKI og bruge vores rammeaftaler til indkøb.

​I mange tilfælde er det helt åbenlyst, om en organisation er offentlig eller ej, men i nogle tilfælde kan der alligevel opstå tvivl. En tommelfingerregel er, at en organisation er offentlig, hvis den ejes direkte af det offentlige, kontrolleres af det offentlige eller drives for minimum 50 pct. af offentlige midler.

Er du i tvivl, om din organisation er omfattet af udbudsreglerne, kan du læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle vejledning under punkt 4.3 "Hvem gælder udbudsreglerne for?" (PDF, 5,37 MB​).​​

Fire abonnementstyper​

Du skal være dækket af et abonnement for at blive SKI-kunde. Du bliver dækket ved, at du enten selv tegner et abonnement, eller ved at den offentlige organisation, du er en ​del af, tegner et abonnement. Langt de fleste offentlige og halvoffentlige organisationer har allerede selv tegnet et abonnement eller er allerede dækket af en anden organisations abonnement hos SKI. 

SKI har fire abonnementstyper:

  • Storkundeabonnement
  • Basisabonnement
  • Forening-/koncernabonnement
  • Uddannelsesabonnement

s mere om abonnementerne, og hvad de giver adgang til.

Sådan tegner du et abonnement hos SKI

Du tegner et abonnement ved at udfylde en tilmeldingsformular​ og brugertilslutningsaftale (PDF, 365KB)​, som du returnerer til os.

Brugertilslutningsaftalen giver dig log-on til en brugeradministrationsportal på ski.dk, hvor du på din organisations vegne får rettigheder til at administere, hvilke kollegaer der skal have adgang til den passwordbeskyttede del af ski.dk. Den passwordbeskyttede del af ski.dk indeholder kataloger over produkterne på vores rammeaftaler, priser og omsætningsstatistikker mv.

Når vi har modtaget din tilmeldingsformular, sender vi inden for 72​ timer din organisations SKI-kundenummer til dig. Du vil ligeledes modtage dit password til ski.dk.​​​​

Du er kunde, men mangler login til ski.dk

Hvis din organisation er ejet af en statslig institution, ministerium, forening eller lignende, skal du kontakte brugeradministratoren for din overordnede organisation for at få adgang til login på ski.dk.

Ved du ikke, hvem der er din brugeradministrator, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​