SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Kommunernes samfundsansvar i indkøb 

Her finder du en beskrivelse af de forskellige frivillige forpligtelser, kommunerne kan tilslutte sig. Se mere på de forskellige initiativers hjemmesider ved at klikke på logoerne til højre for teksten.

 

Borgmesterpagten

Borgmesterpagten er et initiativ fra Europa-Kommissionen, der har til formål direkte at inddrage lokale myndigheder og borgere i processen med aktivt at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Samtidig er pagten et af midlerne til at indfri EU's klimamål. Med borgmesterpagten er kommunerne med i et forpligtende netværk med mere end 800 kommuner fra hele Europa.
  

 

 

 

 

 
Kurveknækkeren

Kurveknækkeraftalen er et tiltag fra Center for Energibesparelser, der retter sig mod kommuner, staten og regioner. Aftalen har til formål at vende energiforbruget ved at fastsætte mål for, hvordan der skal spares.

Aftalerne skal være med til at spare el og varme for mange mio. kr. og give en grønnere profil hos dem, der gør en indsats.

I dag har 2 ud af 3 kommuner en kurveknækkeraftale.
   
DN Klimakommune

Klimakommune er et initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening, der forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året.

Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan.

I dag er mere end 2 ud af 3 kommuner DN Klimakommune.


Grøn transport kommune

Trafikstyrelsens certificeringsordning for kommuner og virksomheder, der ønsker en grønnere profil.

For at kunne bliver certificeret som en Grøn Transportkommune skal kommunen imødekomme en række kriterier, der løber over seks trin.


Partnerskab for offentlige grønne indkøb
 

Partnerskabet for offentlige grønne indkøb er et samarbejde for kommuner, der ønsker at gøre en ekstra og fælles indsats for miljøet via indkøb.

Partnerskabet er baseret på fælles forpligtende indkøbsmål, og der stræbes mod årligt at forny målene og formulere nye indkøbsmål.


Green cities 

Green Cities er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund.

Samarbejdet bygger på 10 bæredygtighedsområder og 16 fælles mål. Desuden skal de deltagende kommuners indsats revideres hvert år, for at sikre udvikling og fremdrift i samarbejdet.


Fairtrade By

Fairtrade By er et initiativ fra Fairtrade og Mellemfolkeligt samvirke, og er for byer, der gerne vil arbejde med etisk forbrug.