SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

 Hvilke krav har I stillet i kontorvareudbuddet til leverandørerne om håndtering af indsamlede, brugte tonerpatroner og hvad gør Lyreco i praksis? 

 

Svar:

Vi har stillet følgende krav: "Leverandøren skal uden særskilt vederlag for kunden afhente brugte tonerpatroner indenfor 3–5 hverdage efter anmodning, og sikre at disse behandles omhyggeligt og sendes til genbrug, eller bortskaffes på en miljømæssig forsvarlig måde."
Lyreco har oplyst, at de foretager sortering af tonerne og sender dem til en tonerfabrik i udlandet til regenerering. Her genbruges fx. kassetterne på lasertonere, imens vitale dele indeni udskiftes så toneren igen fungerer som en helt ny Impega-toner. De dele der ikke kan anvendes mere og ødelagte patroner, sendes af fabrikken til firmaer, der kan genanvende materialet i disse dele.