Stor opbakning til de fælleskommunale forpligtende aftaler

21-06-2017
I dag tilslutter ca. 75 kommuner sig i gennemsnit de forpligtende aftaler. Det er en stigning på 30 pct. Ifølge den fælleskommunale indkøbsstrategi, KL’s bestyrelse vedtog i april, skal samarbejdet styrkes yderligere ved, at alle tilslutter sig aftalerne.

​Det er fem år siden, de første fælleskommunale forpligtende aftaler trådte i kraft, og siden da er det kun gået en vej med tilslutningerne. 

”De første forpligtende aftaler, vi udbød på vegne af kommunerne, havde en tilslutning på 60 kommuner i gennemsnit. I dag står vi med et gennemsnit på 77 kommuner. Det er en stigning på knap 30 pct. Det skyldes ikke mindst det tætte samarbejde vi har om udviklingen af aftalerne, så det sikres, at aftalerne dækker kommunernes indkøbsbehov. Det ser vi i styregruppen, hvor det besluttes, hvilke aftaler der skal udbydes, i projektgrupperne, der følger de enkelte udbud, og i høringsfasen, hvor mange kommuner benytter lejligheden til at påvirke udbuddet. Vi er meget glade for den store opbakning,” siger Anders Stribolt, vicedirektør i SKI og tilføjer, at de fælleskommunale forpligtende aftaler fra 2012-2017 har genereret et samlet besparelsespotentiale i kommunerne på godt 1,8 mia. kr. 

En klar målsætning, at kommunerne tilslutter sig de forpligtende aftaler

Ifølge den nye fælleskommunale indkøbsstrategi skal kommunerne nu som udgangspunkt altid tilslutte sig de forpligtende aftaler. 

Når vi snakker om effektivisering på indkøbsområdet handler det i virkeligheden også om velfærd. De gevinster, der opnås på indkøbet, kan kommunerne bruge på borgernær service.​

”Når vi snakker om effektivisering på indkøbsområdet, handler det i virkeligheden også om velfærd. De gevinster, der opnås på indkøbet, kan kommunerne bruge på borgernær service. Og når kommunerne hvert år indkøber varer og tjenesteydelser for ca. 100 milliarder kroner, kan effektiviseringer give store gevinster, der kan bruges til mere velfærd, Kommunerne har allerede hentet betydelige gevinster på indkøbsområdet, og med strategien har vi nu sat nogle fælles pejlemærker for det videre arbejde” siger Peter Østergaard, der er teamleder i KL’s økonomiske sekretariat.

I den nye fælleskommunale indkøbsstrategi er tilslutningen til de fælleskommunale forpligtende aftaler udpeget som et af fem indsatsområder, kommunerne vil arbejde med for at effektivisere og videreudvikle det kommunale indkøb. 

Seks nye forpligtende aftaler på vej

I det seneste halve år er der allerede gennemført fem tilslutninger til forpligtende aftaler. Det gælder aftalerne om vejsalt, kontorartikler, AV-udstyr, storkøkkenudstyr​ og tele og data. På den anden side af sommerferien venter tablets, biler og internetforbindelser. En god blanding af genudbud og nye aftaleområder. Men det er langt fra alle områder, SKI skal udbyde som forpligtende aftaler.  

”Det er en målsætning i den fælleskommunale indkøbsstrategi at lave en tydeligere arbejdsdeling mellem SKI, indkøbsfællesskaberne og de enkelte kommuner. Langt hovedparten af indkøbene foretages lokalt, og det lokale arbejde på indkøbsområdet vil fortsat være omdrejningspunktet for videreudviklingen af området. Samtidig viser erfaringerne, at fælles aftaler giver besparelser og kan betyde, at den enkelte kommune kan prioritere og løfte andre af de indsatser, et samlet effektivt indkøb kræver. Det kan fx være at lave egne udbud på nye udbudsområder og på at sikre anvendelsen af indkøbsaftalerne i hele kommunen. Men nu skal vi i gang med en proces, hvor vi sammen drøfter arbejdsdelingen. Det er også tanken, at de kommunale indkøbsfællesskaber skal styrkes og videreudvikles” siger Peter Østergaard.

Med henblik på at understøtte det lokale arbejde med indkøb gennem viden om fx compliance og indkøbsmønstre, er der som et led i strategien startet et nyt indkøbsdatasamarbejde, hvor SKI indsamler og bearbejder indkøbsdata fra 92 kommuner, som har valgt at deltage i samarbejdet. Datasamarbejdet skal derudover give et afsæt for, at SKI kan lave så gode fælles aftaler som muligt.

​"Indkøbsdatasamarbejdet bliver en guldgrube af ny viden, og potentialet er enormt. Blandt andet skulle datasamarbejdet meget gerne betyde, at de fælles aftaler bliver endnu bedre, fordi vi i endnu højere grad kan tage afsæt i, hvad kommunerne rent faktisk køber, og hvordan det sker. Og 92 kommuner har valgt at tilmelde sig indkøbsdatasamarbejdet, så man må sige, at vi får et rigtig godt grundlag for at blive klogere,” siger Anders Stribolt. 

Se den fælleskommunale indkøbsstrategi her

Læs mere om indkøbsdatasamarbejdet​​​​

Fakta: Fem år med de fælleskommunale forpligtende aftaler

Som et led i økonomiaftalen for 2012 mellem KL og Regeringen blev det besluttet, at SKI skulle udbyde 15-20 fælleskommunale forpligtende aftaler frem mod 2015. De første aftaler blev udbudt i 2012. 

I 2016 besluttede regeringen og KL, at SKI frem mod 2020 skal udbyde yderligere 15-20 aftaler. Derved bliver der samlet set ca. 40 forpligtende aftaler i 2020. 

En styregruppe med deltagelse af primært økonomidirektører fra en række kommuner og kommunale indkøbsfællesskaber samt KL og SKI fastlægger, hvilke indkøbsområder der skal udbydes. Det er oftest de standardvarer, alle kommuner bruger, som fx computere, kuglepenne, møbler og printere, der udbydes som forpligtende rammeaftaler.

Aftalerne udformes i tæt samarbejde med kommunerne, som i projektgrupper drøfter de relevante problemstillinger og kommunernes samlede indkøbsbehov. Der er tilknyttet en projektgruppe til hver enkelt aftale.

Kommunerne skal forpligte sig til at bruge aftalerne, inden de sendes i udbud. På den måde ved leverandørerne, hvilken indkøbsvolumen de skal byde på – og det resulterer ofte i skarpere priser. 

Over de seneste to år har knap 80 pct. af kommunerne i gennemsnit tilsluttet sig aftalerne.