Mangler du informationer fra SKI? Vi arbejder på at løse problemer med mails og nyhedsbreve

11-03-2019
En systemfejl har gjort, at flere kunder over længere tid ikke har modtaget mails og nyhedsbreve fra SKI. Fejlen er nu lokaliseret, og vi arbejder på at få den rettet. Du behøver ikke at foretage dig noget i den forbindelse – vi løser problemet.

SKI har i en længere periode haft tekniske udfordringer i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve og mails til kunder.

Det kan betyde, at du ikke har modtaget nyhedsbreve eller mails fra SKI, selvom du er tilmeldt nyhedsbrev og plejer at modtage mails fra os.

Det beklager vi meget.

Fejlen er lokaliseret og vil blive rettet

Det er nu endelig lykkedes os at lokalisere den tekniske fejl i vores udsendelsessystem, og vi arbejder i øjeblikket på højtryk med at få rettet fejlen – og så skulle du meget gerne igen modtage de relevante informationer.

Du skal altså ikke selv gøre noget, medmindre du fortsat oplever, at der mangler vigtig information fra SKI i din indbakke.

Modtager du stadigvæk ikke mails fra SKI?

Hvis du opdager, at du mod forventning ikke modtager mails eller nyhedsbreve fra SKI fremadrettet​, er du velkommen til at kontakte kundeservice på mail: kundeservice@ski.dk eller tlf. 33 42 70 00. Du kan også kontakte kundechef Mickey Abben Johansen på e-mail: maj@ski.dk eller tlf. 40 23 41 17.

Du kan holde dig orienteret på ski.dk

Du kan altid holde dig orienteret om seneste nyt på vores hjemmeside, hvor vi løbende opdaterer omkring kommende udbud, rammeaftaler og generelle nyheder.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev – eller ønsker du blot at modtage informationer fra SKI generelt - så kan du melde dig til her.

​​​