Her får du svar på de mest mest almindelige spørgsmål om, hvordan din virksomhed kan blive leverandør på en SKI-aftale. Læs også vores brochure nederst på siden.
- Hvad er SKI?
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) er en not-for-profit selvfinansieret virksomhed ejet af Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Vores formål er at fremme effektivt offentligt indkøb i Danmark.
- Hvad vil det sige at være SKI-leverandør? Hvad er fordelene?
En SKI-leverandør kan sælge varer og tjenesteydelser til den offentlige sektor gennem en såkaldt rammeaftale fra SKI.
Det er en fordel, fordi den offentlige sektor har ikke fri adgang til at købe varer og tjenesteydelser fra det private erhvervsliv. En række regler skal overholdes, hvor en af de vigtigste er den offentlige sektors pligt til at sende kontrakter over en vis størrelse gennem EU-udbud, hvor alle europæiske virksomheder skal have mulighed for at byde på opgaven. Dette sikrer konkurrencen og modvirker korruption i EU, men koster de offentlige institutioner tid og penge til at sikre, at procedurerne følges korrekt.
Men offentlige institutioner kan helt slippe for udbudspligten ved at købe varer og ydelser fra de virksomheder, der er valgt som SKI-leverandører på en af SKI’s rammeaftaler. Aftalerne fastlægger samtidig priser og vilkår for handel med det offentlige, og det er til fordel for både organisationen og leverandøren, der ofte kan opnå større salg til den offentlige sektor ved at være SKI-leverandør.
- Hvordan bliver vores virksomhed SKI-leverandør?
I bliver leverandører hos SKI ved at byde ind på en rammeaftale, når SKI sender den i EU-udbud. Klik for at se en typisk udbudsproces trin for trin
Efter udbuddet træder rammeaftalen i kraft og løber herefter i 2-4 år, før den evt. genudbydes. I aftalens løbeperiode er det ikke muligt at blive leverandør til den, medmindre I opkøber eller fusionerer med et andet selskab, der er på rammeaftalen.
Alle SKI-udbud foregår gennem vores elektroniske udbudssystem, ETHICS.
Klik her for at gå til ETHICS
Læs også vejledningen til ETHICS
- Hvordan får vi info om, hvornår vores produkt eller ydelse kommer i udbud?
Vi opfordrer til, at I holde jer orienteret med vores udbudsplan, samt forsiden af vores hjemmeside, hvor der løbende er opdateringer om kommende udbud.
I kan også tilmelde jer vores nyhedsbrev, hvor vi bl.a. sender information ud om kommende rammeaftaler, men det skal ses som et supplement til at holde jer orienteret med udbudsplanen.
Klik her for at tilmelde jer nyheder om nye rammeaftaler på bestemte områder
For et mindre beløb kan I også tilmelde jer www.udbudsvagten.dk eller www.mercell.dk, som giver jer besked om udbud inden for jeres område – både geografisk og vare/ydelsesmæssigt.
- Hvem kan byde ind?
Det er frit for alle virksomheder at byde ind på aftalerne, så længe I kan levere en eller flere af de varer / ydelser, der indgår i rammeaftalen. Men I kommer kun med på rammeaftalen, hvis jeres tilbud ligger blandt de bedste i udbuddet.
- Koster det noget at byde ind?
Det koster ikke noget at byde ind på at blive SKI-leverandør, bortset fra de medarbejdertimer, virksomheden afsætter til opgaven.
- Hvad skal vi gøre, når vores produkt ikke findes på en SKI-aftale?
I så fald bliver I nødt til at vente, til der evt. senere bliver udbudt en rammeaftale på jeres område. Nye aftaler oprettes efter den offentlige sektors behov, og SKI fokuserer på de mest anvendte og efterspurgte produkter.
- Kan vi byde ind, selv om vi er en lille virksomhed?
Det kan I godt, hvis I har det sortiment der passer til aftalen, og hvis I kan levere i tilstrækkelig mængde og kvalitet. De konkrete krav afhænger af den pågældende rammeaftale, men der kan ofte være fordel for mindre virksomheder at gå sammen i et konsortium og byde ind samlet på et SKI-udbud.
- Hvilken slags virksomheder bliver kvalificeret som SKI-leverandører?
De kvalificerede leverandører har meget generelt sagt et godt forhold mellem pris og kvalitet. De har deltaget i udbuddet og indsendt de rigtige dokumenter til aftalt tid. Nogle virksomheder kommer ikke med på rammeaftalen på grund af fx for højt prisniveau, andre falder fra pga. udfyldningsfejl i deres tilbudsmateriale.
Læs også gerne vores brochure om, hvordan du bliver leverandør 