SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Abonnement 

 

SKI har to grundlæggende abonnementstyper:


Total-abonnement

Et total-abonnement giver din organisation adgang til indkøb gennem de SKI-rammeaftaler, der er indgået efter, at organisationen blev abonnent. De fleste store offentlige instanser har allerede dette abonnement.

Andre fordele ved abonnementet:

  • Adgang til NetIndkøb - SKI's elektroniske varekatalog
  • Kundeservice med her-og-nu vejledning
  • Adgang til SKI's arrangementer om muligheder indenfor offentligt indkøb

Total-abonnementet tegnes for et kalenderår ad gangen, og koster hvert år 1.100 kr. plus moms. Det kan opsiges skriftligt, senest 1 måned før udgangen af et kalenderår.

 

Flerbrugeraftale

En flerbrugeraftale giver underliggende organisationer mulighed for at koble sig på et allerede eksisterende total-abonnement.

Det kunne for eksempel være individuelle børnehaver i en kommune, som med en flerbrugeraftale kan bruge kommunens eksisterende abonnement.

SKI kræver ikke tilmelding til en flerbrugeraftale, men muligheden er til klar fordel for vores kunder. Den underliggende institution får nemlig sit eget kundenummer og individuel fakturering, når der tegnes en flerbrugeraftale.

Aftalen koster 100 kr. i oprettelse og er gratis i drift. Der er ingen tidsbegrænsning.

 

Hvem kan blive kunder hos SKI?

Alle offentlige institutioner og organisationer kan tegne abonnement hos SKI og dermed bruge vores rammeaftaler til indkøb.

I mange tilfælde er det helt åbenlyst, om enheden er offentlig eller ej, men i nogle tilfælde kan der alligevel opstå tvivl. En tommelfingerregel siger at en organisation er offentlig, hvis den ejes direkte af det offentlige, kontrolleres af det offentlige eller drives for minimum 50 pct. offentlige midler.