SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Direkte tildeling 

 

Direkte tildeling er at tildele en kontrakt på grundlag af en rammeaftale, der er indgået med flere økonomiske aktører, på baggrund af de vilkår, der er fastsat i rammeaftalen, uden at der iværksættes fornyet konkurrence.


En grundlæggende guide til direkte tildeling

1: Før du begynder på købet, er det afgørende vigtigt, at du kender dit behov i detaljer. Derfor bør du overveje, hvilke produkter/ydelser du skal bruge, samt hvilken mængde og kvalitet du behøver. Du bør også overveje, hvilke krav du vil stille.

2: Derefter går du ind på denne hjemmesides liste over rammeaftaler. Her kan du se om vi har lavet en aftale, der dækker dine behov. Når du har fundet rammeaftalerne, kan du danne dig et overblik over hvilke leverandører på den pågældende delaftale, som kan levere det ønskede. Hvis det ikke kan ses ud fra de tilgængelige oplysninger, kan du foretage en teknisk afklaring for på den måde at afgøre, hvilke leverandører, der potentielt kan levere.

3: Alle tilbud, fra leverandører, der potentielt kan levere, skal evalueres. Og evalueringen skal foregå ud fra nedenstående overordnede retningslinjer:

-          Alle kriterier skal anvendes – man kan således hverken slette eller tilføje kriterier.

-          Vægtning af kriterierne skal fastholdes.

-          Prioritering af kriterier skal fastholdes.

Når du har fundet frem til den objektivt og sagligt bedst egnede leverandør, kontakter du leverandøren direkte på normal vis, bestiller varen og oplyser dit kundenummer. Som alternativ til den direkte handel kan du bruge mini-udbud eller e-auktion til at opnå en bedre pris, hvis din ordre er særlig stor eller kompliceret.

4: Du køber nu det, du skal bruge. Husk eksempelvis at rekvirere en kopi af leverandørens indrapportering til SKI, som dokumentation for, at du har fået afløftet EU-udbudspligten. Det er muligt at bede om dokumentationen samlet, eksempelvis en gang om året.


SKI har været i udbud for dig

Når du køber gennem en SKI-aftale, behøver din organisation ikke selv at gennemføre et EU-udbud. Det er allerede sket, idet alle SKI´s aftaler er etableret i overensstemmelse med de EU-direktiver og procedurer, der gælder for større offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser. 


Handelssystemer

Som kunde hos SKI kan du vælge at handle via en e-handelsplads (fx DOIP/Gatetrade, KMD, Rakat) eller direkte via den enkelte leverandørs egne indkøbssystemer.

 

Mere detaljeret information

SKI har lavet en længere vejledning i direkte tildeling.

Find vejledningen på www.ski.dk/publikationer