SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Vikarydelser (rammeaftale 17.17) 

Du kan hyre mange typer vikarer gennem SKI's aftale på området. Vi har inddelt vikarerne i tre grupper, der hver dækker forskellige jobtyper. I alt 16 bureauer er valgt til at levere i de 13 geografiske områder. Læs mere herunder og i menuen til venstre.

 Klik for at læse mere om vikarernes inddeling i kompetencer og jobtyper

 

Konkrete fordele ved at handle gennem aftalen:

  • Jeres behov for akut arbejdskraft og rekvirering af vikarer dækkes
  • Alle regler for udbud og annoncering overholdes
  • Du bestiller normalt vikarer lokalt
  • SKI har vurderet hvert vikarbureaus kvalitet i forhold til en række kvalitetskrav, og I er sikret en høj grad af leveringssikkerhed
  • I er sikret, at SKI-leverandørene overholder gældende overenskomster

 

Sådan bruger du aftalen

1: Først afgør du, i hvilket af de 13 geografiske områder I behøver tjenesten.

2: Derefter overvejer du, hvilken type vikar (og dermed hvilken delaftale), der dækker jeres behov. Så vælger du det fagniveau, I behøver. På de tre sider ovenfor kan du se hvilke vikartyper, vi tilbyder.

3: Hvis den ønskede vikartype findes på aftalen, kan du tage direkte kontakt til en af delaftalens leverandører og bestille vikaren. Det foregår til faste timepriser, som den enkelte leverandør har budt ind med på aftalen. Priserne kan du se ved at logge på vores varekatalog Netindkøb.

Hvis I har et meget stort vikarbehov, kan I også indgå en koordineringskøbsrabataftale med leverandøren. Hermed binder I et større vikarbudget hos én primær leverandør, og får til gengæld en lavere timepris. Ved længerevarende vikariater er der derudover også mulighed for ekstra rabatter.

Som alternativ kan I også vælge at køre et miniudbud på aftalen, herved genudsættes konkurrencen blandt vores leverandører. Det medfører også en fast aftalt pris på jeres specifikke behov.

4: Husk altid at fortælle leverandøren, at du vil handle gennem SKI-aftalen og oplys dit SKI-kundenummer når du handler.

 

Aftalens gyldighedsperiode 

Fra 1. maj 2008 og løber til og med 30. april 2011, med mulighed for 1 gange 12 måneders yderligere forlængelse.