Serviceområdet for transport og -infrastruktur dækker opgaver inden for varetagelse af og betjening af samfundet med person- og varetransport samt fysisk infrastruktur for transport og trafik.
Opgaveområder
Varetagelsen af opgaveområderne inden for delaftalen sker med udgangspunkt i lovgivningen og uafhængigt af myndighedsskel. Opgaveområderne kan med reference til FORM beskrives som:
- Anlæg af fysisk infrastruktur
- Meteorologisk samfundsbetjening
- Drift & vedligehold af fysisk infrastruktur
- Trafikinformation
- Havariundersøgelser
- Trafikregulering
- Tilskud til transportydelser
- Afgifter ifm. transport
- Kollektiv trafik
- Postbetjening
På www.modernisering.dk kan du følge udarbejdelsen af mere detaljerede opgavebeskrivelser for området.
Eksempler på aktiviteter
Rejsekortet er et af de initiativer, som kan forventes at blive udviklet løbende over de kommende år. Rejsekortet er en digital billet, som ligner dankortet. Det er udstyret med en chip, som holder styr på, hvor mange penge der er på kortet, og som gør det muligt at bruge rejsekortet som billet når man tjekker ind og ud på stationen eller i bussen. Rejsekortet testes fra ultimo 2007 og forventes taget i brug på Sjælland fra 2008 eller 2009. Fra 2009 eller 2010 tages kortet i brug vest for Sjælland.
Med tiden opbygges et mere præcist billede af rejsemønstrene i Danmark, som vil gøre det muligt at udvikle services på baggrund af f.eks. planlægning af køreplaner osv.
Hvad angår trafikinformation, er der generelt fokus på at udvikle digitale services. For eksempel erstattes trykte køreplaner af mere aktuel online trafikinformation, der udvikles løbende nye trafikinformationstjenester med bl.a. automatisk beregning af rejsetider, og der udvikles tjenester som målrettes mobiltelefoner og PDA’er med adgang til internettet.