Serviceområdet for penge omfatter en række opgaveområder, der omhandler udligning af borgernes og virksomhedernes mellemværender med det offentlige. Flere af opgaverne er således relateret til skattelovgivning, men området omfatter også udligning af mellemværender internt mellem offentlige myndigheder.
Opgaveområder
Varetagelsen af opgaveområderne inden for delaftalen sker med udgangspunkt i lovgivningen og uafhængigt af myndighedsskel. Opgaveområderne kan med reference til FORM beskrives som:
- Personskat
- Skat af motorkøretøjer
- Selskabsskat
- Beregningsgrundlag
- Moms
- Opkrævning og inddrivelse
- Told
- Udbetaling af kontantydelser
- Skat af fast ejendom
- Afgifter
- Skatteret
- Øvrige udbetalinger (tilskud, løn, skat, betalinger, afregning)
Eksempler på aktiviteter
Der har igennem længere tid været fokus på at digitalisere en række af de områder af skattelovgivningen, som administreres af SKAT. Det har resulteret i en række digitaliseringstiltag, der har forenklet hverdagen for virksomhederne. Blandt andet SKATs onlinesystem for virksomheder (TastSelv Erhverv), der løbende bliver forbedret og udvidet med nye løsninger.
Også i forhold til den almindelige borger har SKATs TastSelv-systemer medført en række forenklinger. Også disse services bliver løbende forbedret og udvidet med nye løsninger.
Med etableringen af portalen www.borger.dk skal der etableres et borgertema kaldet ”Mine penge”, hvor borgerne kan få overblik over, hvad de skylder og har ret til fra det offentlige. I fremtiden vil der således være fokus på at udvikle digitale services, som kan indgå og integreres i ”Mine penge”.