Serviceområdet for forsvar omfatter opgaver inden for suverænitetshævdelse af dansk territorium samt internationalt freds- og forsvarssamarbejde. Derudover dækker området også beredskabsopgaver.
Opgaveområder
Varetagelsen af opgaveområderne inden for delaftalen sker med udgangspunkt i lovgivningen og uafhængigt af myndighedsskel. Opgaveområderne kan med reference til FORM beskrives som:
- Militær efterretningstjeneste
- Forsvarsopretholdelse
- Sikringsopgaver
- Fredsbevarende opgaver
- Internationalt forsvar
- Militær efterforskning
- Forsvarsuddannelse
Eksempler på aktiviteter
Inden for forsvarsområdet er et af fokusområderne at arbejde mod en teknologisk sammensmeltning af FIIN (Forsvarets Interne InterNet)- og internet-miljøerne. De enkelte myndigheders individuelle anvendelse af internettet skal samordnes, og der skal etableres ét koncernfælles netværk i regi af det koncernfællesskab, som udgøres af myndighederne under Forsvarsministeriet. I det hele taget er der generelt fokus på at identificere de områder, som er egnet til standardisering og centralisering.
Der er generelt fokus på at udvikle services til internettet på baggrund af både nationalt og internationalt almindeligt gældende udvekslingsstandarder. I forbindelse med udvikling af services til internettet arbejder forsvaret på at få flere brugere til de forskellige myndigheders hjemmesider gennem et fokus på brugervenlighed, tilgængelighed, åbenhed og nytteværdi. Der skal udvikles en overordnet portal, som skal virke som en samlet indgang til ministerområdets hjemmesider. På sigt skal services/tjenester fra koncernen øvrige hjemmesider stilles til rådighed på portalen.
Forsvarsministeriet har et moderne, IT-baseret integreret virksomhedsstyringssystem, DeMars, som samler al styring og forvaltning af økonomi, materiel, personel og struktur samt tilvejebringelse af ledelsesinformation. Der vil være fokus på at få omlagt og integreret de systemer til DeMars, som endnu ikke er omlagt og integreret.