SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Servere og storage (rammeaftale 02.03) 

Med denne rammeaftale kan din offentlige organisation anskaffe servere og storage herunder lagringskapacitet, tilbehør og serviceaftaler.
Læs mere her på siden og i menuen til venstre.

 Klik for at læse mere om mulighederne på rammeaftalen:

 

Fordele ved at bruge aftalen

  • Fokus på dit behov
    Rammeaftalen er blevet til i tæt samarbejde med følgegruppen, som har givet værdifuldt input til SKI. Yderligere har SKI analyseret indkøbet på den tidligere aftale samt vurderet hvilke teknologier, der vil være fremme i aftalens løbetid, dvs. 2-4 år frem i tiden. Alt sammen for at sikre, at aftalens design, sortiment og vilkår vil opfylde hovedparten af det offentliges behov for servere og storage.
  • Let anvendelig
    Aftalen er nem at anvende og SKI er på vej med en vejledning i hvordan aftalen anvendes, som du vil kunne finde her på siden snarest.

  • Skarpe priser   

    Priserne på rammeaftalen er attraktive, idet tildelingskriteriet på rammeaftalen er laveste pris. Tillige er der et færre antal produkter samt en skarp kravspecifikation i forhold til den forrige aftale.


Kort om at bruge rammeaftalen

Rammeaftalen for Servere og storage er en fællesoffentlig, frivillig SKI aftale, som alle offentlige myndigheder kan gøre brug af. Bemærk at der er særlige vilkår for statslige institutioner, der skal have godkendelse fra Økonomistyrelsen, hvis de ønsker at gøre brug af aftalen. Det skyldes at Statens Indkøb har en forpligtende aftale på servere og storage.

Når du benytter rammeaftalen, skal du anvende mini-udbud ved anskaffelse af følgende ydelser: SAN-løsninger, NAS og/eller Disk Controller samt blade chassier.

I andre tilfælde skal du ud fra fastlagte kriterier i bilag B enten anvende direkte tildeling eller miniudbud.

Under dokumenter og vejledninger i menuen til venstre, kan du læse flere af rammeaftalens bilag herunder leveringsvilkår og betalingsbetingelser.

 

Bemærk: Brug af profylakse-bekendtgørelse inden du underskriver leveringsaftalen

SKI skal gøre opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har anbefalet offentlige myndigheder at offentliggøre en såkaldt profylakse-bekendtgørelse – dvs. en frivillig bekendtgørelse og stand-still - ved ”træk” på en rammeaftale over EU´s tærskelværdi. SKI anbefaler derfor generelt at følge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefaling.

Med en profylakse-bekendtgørelse kan du som kunde beskytte dig mod sanktionen ”uden virkning”, såfremt en rammeaftale eller den indgåede leveringsaftale er eller bliver genstand for en klagesag.

SKI har udarbejdet en praktisk vejledning i, hvordan man offentliggør en profylakse-bekendtgørelse. Læs mere på www.ski.dk/profylakse.

 

Aftalens løbetid

Rammeaftalen trådte i kraft den 15. februar 2012 og løber frem til 14. februar 2014 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder.