SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

It-drift - kapacitet (rammeaftale 02.22) 

Denne rammeaftale giver dig mulighed for at købe kapacitet til it-drift, uden eget EU-udbud. Med aftalen bruger du mindre tid på kontraktjura, når du vil outsource it-drift, så du i stedet kan koncentrere dig om strategien.

 Klik for at læse mere om mulighederne på rammeaftalen

 

Fordele ved at bruge aftalen

  • SKI's leverandørkodeks pålægger dine SKI-leverandører at arbejde sammen. Det betyder, at du kan styre det indbyrdes samarbejde gennem SKI's samarbejdsvilkår, hvis du vælger at anvende flere leverandører på tværs af SKI's rammeaftaler.
  • Opdelingen af ydelser sikrer gennemsigtighed i et komplekst marked.
  • Ydelserne er delt op, så du kan sammenligne priserne, og du får overblik til at vælge den optimale løsning.
  • Klare grænseflader til øvrige af SKI's it-aftaler synliggør snittet mellem
    driftskapacitet og applikationsdrift. Du kan derfor hægte andre af SKI's it-aftaler på, som fx 02.18 Systemløsninger, Projekter og Vedligehold og 02.23 It-drift – forvaltning
  • For at sikre kvaliteten i leverancen, er leverandørens processer beskrevet. Det er således helt klart, hvad du kan forvente, hvis der fx opstår en fejl i systemerne, eller der skal foretages ændringer i it-miljøet. SKI har også inkluderet en model over modenhed, Process and Enterprise Maturity Model (PEMM), som sikrer tryghed i valget af leverandør. 

 

Sådan bruger du aftalen

For denne rammeaftale gælder det, at både direkte tildeling og miniudbud kan benyttes. Se rammeaftalens bilag 8 for retningslinjer om, hvornår tildelingsformerne skal benyttes, og hvordan rammeaftalen i øvrigt anvendes.

Læs også vejledningen til at bruge aftalen - klik her


Rammeaftalens varighed

Rammeaftalen træder i kraft 1. maj 2010 og løber frem til 30. juni 2013 med mulighed for efterfølgende forlængelse i op til 12 måneder.

Aftalen erstatter de tidligere aftaler for Midrange og Distribueret miljø.