SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Computere - Standardarbejdspladser (rammeaftale 02.02) 

Aftalen omfatter standardarbejdspladser, defineret som bærbare eller stationære computere med eller uden tilbehør. Aftalen skal bruges ved anskaffelser på mindst 250 enheder.
Læs mere om aftalen her på siden og via menuen til venstre.

 Hvad kan du købe på aftalen?

 

Hvem kan bruge aftalen?

Alle offentlige myndigheder kan benytte aftalen. Bemærk dog at statslige myndigheder forinden skal have særlig tilladelse fra Økonomistyrelsen, da Statens Indkøb har en rammeaftale på samme produktområde.

 

Fordele ved at bruge aftalen

 
  • Juridisk holdbar
    Rammeaftalen er bygget op om SKI’s juridiske paradigmer, som er kvalitetssikret af SKI’s egen juridiske afdeling samt af Kammeradvokaten.
    SKI har endvidere udviklet en række standardskabeloner og vejledning til miniudbud, som med fordel kan anvendes på denne aftale.
  • Fokus på dit behov
    Rammeaftalens otte standardkonfigurationer giver mulighed for at købe både bærbare og stationære arbejdspladser, som vil kunne opfylde hovedparten af offentlig ansattes behov for computerunderstøttede arbejdspladser. Standardkonfigurationerne vil både kunne anvendes på kontoret og i hjemmet.
  • Let anvendelig
    SKI har udgivet en vejledning til hvordan man anvender aftalen. Du kan downloade vejledningen her.
    Det er nemt at handle på aftalen, idet tildelingsformen er miniudbud blandt aftalens 3 tildelte leverandører. Standardkonfigurationerne er foruddefinerede og med SKI’s skabeloner til miniudbud, er du godt hjulpet på vej.
  • Skarpe priser
    SKI har beregnet, at leverandørernes max-priser allerede før konkurrencen i miniudbuddet ligger 10 pct. under de priser, som SKI-kunderne tidligere har opnået ved at foretage miniudbud på SKI’s gamle rammeaftale. Da miniudbud erfaringsmæssigt giver lavere priser end max-priserne, er der dermed lagt op til en besparelse på over 10 pt. i forhold til miniudbud på den forrige SKI-aftale på området. Du kan se leverandørernes priser på www.netindkoeb.dk.
    El-prisen indgår i totalprisen. Når du gennemfører miniudbud på denne rammeaftale, skal 3 års el-regning indregnes i totalprisen. Totalprisen er den pris, der anvendes i tilbudsevalueringen og dermed sikres det, at du får det produkt, som er det billigste, når alle faktiske udgifter indregnes herunder el-regningen. Det skema, som skal anvendes til beregning af totalprisen ligger ligeledes på www.netindkoeb.dk, og den del der vedrører udgifter til el-regning er udarbejdet efter dialog med Center for Grøn IT


     

SKI vil facilitere miniudbud

I de tilfælde, hvor den nye aftale kan dække behovene, vil SKI i en periode facilitere fælles miniudbud på vegne af kunderne ved at samle indkøbene og dermed have mulighed for, at nå over mængdegrænsen på 250 stk. pr. vare. Proceduren for at være med er tilgængelig på www.netindkob.dk. Fristen for tilmelding hertil er 21. marts 2012.

Der kan udelukkende anvendes miniudbud på aftalen. 

 Se leveringsvilkår

 

Aftalens løbetid

Rammeaftalen trådte i kraft den 1. december 2011 og løber frem til 30. november 2013 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder.