SKI’s rammeaftale på biler tager hensyn til både miljøet og medarbejdernes sikkerhed
I menuen til venstre finder du generel information om aftalen.
Kort om aftalen
SKI’s rammeaftale på biler tager hensyn til både miljøet og medarbejdernes ve og vel.
SKI har sat som mindstekrav, at alle personbiler på rammeaftalen skal leve op til den højeste karakter på fem stjerner i sikkerhedstesten hos Euro NCAP, bortset fra minibilerne, som skal leve op til fire stjerner. Bilerne skal være brændstofeffektive og leve op til en række krav om lav udledning af CO2, alt efter biltypen. Og for at imødekomme den enkelte brugers behov er der mulighed for at købe bilmodeller med ekstraudstyr som motorkabinevarmer og kli-maanlæg.
SKI’s benchmark viser, at priserne på rammeaftalen samlet set ligger 5,3 pct. under listeprisen. Dette svarer til en besparelse på 11 mio. kr. årligt eller mere en 44 mio. kr. i aftalens løbetid.
På delaftale 1 - personbiler, der forventes at stå for mere end 70 pct. af omsætningen, er der opnået en besparelse på 7,3 pct. i forhold til listepriserne.
Sådan handler du på aftalen
Der er to måder, som du kan købe ind på under rammeaftalen 07.10 Biler, nemlig Direkte tildeling og Miniudbud. Der er ikke frit valg mellem de to tildelingsformer, ligesom der ikke er frit valg mellem leverandørerne.
For både Direkte tildeling og Miniudbud gælder, at tildelingen af leveringsaftale kun kan foretages på varelinjeniveau/bilmodel. Dvs. at man kan ikke i en og samme tildeling foretage en tildeling, som indeholder flere varelinjer/bilmodeller.
Direkte tildeling
Du er forpligtet til at anvende Direkte tildeling på delaftale 1 og 2, når dit køb indeholder 1-5 køretøjer for en given varelinje/bilmodel på en periode på 12 måneder..
Ved Direkte tildeling skal du vælge den leverandør, som tilbyder den laveste pris på de køre-tøjer, som du ønsker at købe.
Miniudbud
Du er forpligtet til at anvende Miniudbud på delaftale 1 og 2, når dit køb indeholder mere end 5 køretøjer for en given varelinje/bilmodel på en periode på 12 måneder..
For delaftale 3 gælder, at du altid er forpligtet til at foretage din tildeling via Miniudbud. Dette er uanset antallet af køretøjer.
Ved Miniudbud skal du vælge leverandør ud fra tildelingskriteriet ”Økonomisk mest fordel-agtige tilbud” med tilhørende underkriterier og vægtning:
Pris: 60 %
Arbejdspladsvurdering: 40 %
Aftalens løbetid
Rammeaftalen trådte i kraft den 15. april 2012 og løber frem til 14. april 2014 med mulighed for forlængelse i 2 x 12 måneder