SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Håndtering af persondata 

 

Kommunikation via e-mail

Er du kunde, og har du i forbindelse med dit abonnement opgivet din e-mail adresse til os - eksempelvis som led i tilmelding til NetIndkøb - antager vi, at du ønsker at kommunikere med os via e-mail. Du vil derfor automatisk modtage e-mail nyheder, som knytter sig til dit abonnement.

Endelig kan vi efter aftale udsende e-mail kommunikation til vores samarbejdspartneres organisationer. Det vil i så fald tydeligt fremgå, at der er tale om en fælles udsendelse, som blot eksekveres af SKI.


Tilpas din nyhedsprofil

Du kan selv bestemme, hvilken type nyheder der fremover skal dukke op i din indbakke. SKI har defineret et antal emner, du kan abonnere på via Nyhedsservice. Du bestemmer selv, hvor mange emner du vil abonnere på.

Din aktuelle profil vil altid blive vist i øverste højre hjørne af Nyhedsservice, og du kan altid ændre den ved at trykke på linket ”Opdater emner”.

Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt og vil aldrig blive videregivet til tredjemand så som fx leverandørerne på SKI’s aftaler.


Afmelding

Hvis du i dag modtager information fra os og ikke ønsker at modtage informationen fremover, kan du indtaste din e-mailadresse her og trykke ”ret/afmeld”. Herefter modtager du en e-mail med et link, som du skal klikke på for at bekræfte din afmelding.


Vi måler respons på nyhedsbreve

Links i SKI's nyhedsbreve er opbygget, så vi kan registrere klikstatistik og respons. Dette gør vi for bedre at forstå, hvad der interesserer vores kunder og leverandører, så vi kan målrette vores nyheder og kvalitetssikre vores udsendelser. Alle personspecifikke data der opsamles i denne forbindelse vil blive behandlet fortroligt.


Cookies

SKI benytter 'cookies' for at måle antallet af besøgende på de forskellige websider. Det gør vi for at måle om opbygningen af sitet er brugervenlig og funktionel, og hvilket indhold, de besøgende er mest interesserede i. Der bliver ikke indsamlet personlige oplysninger om brugerne af webstedet, og SKI overholder selvfølgelig de til enhver tid gældende bestemmelser i markedsføringsloven og persondataloven.


Ophavsret og ansvar

Som udgangspunkt er alt materiale, der vises på www.SKI.dk udarbejdet af SKI. Det hænder dog, at vi linker til andre websteder som hjælp for vores kunder og samarbejdspartnere. SKI er ikke ansvarlig for indholdet på tredjeparts hjemmesider.