Man kan i princippet bygge og indrette en hel institution med SKI´s rammeaftaler. Læs her hvordan Via University College og Køge
Kommune har gjort.
Lige nu er der bare en grøn græsmark lidt udenfor Århus, der hvor Via University College
kommer til at ligge fysisk i 2011. Institutionen, der er en sammenlægning af seks sundhedsuddannelser, forbereder allerede nu, hvordan
inventaret skal indkøbes.
I en indkøbspolitik, der er undervejs, lægger indkøbschefen op til, at Via University
College skal anvende SKI’s aftaler.
»Vi vil først og fremmest kigge på SKIaftalerne
for at få løftet EU-udbudspligten. Når der er nogle i SKI, der har brugt mange
ressourcer på at indgå indkøbsaftaler, synes jeg også, at vi skal bruge dem. Især hvis de
tilbyder gode priser,« fortæller indkøbschef Gerly Rimmer, Via University College.
Institutionerne under Via University College,der i dag er fysisk placeret både i Horsens, Skanderborg og Århus, har fra 1. februar koordineret deres indkøb og bruger SKI’s aftaler i stor stil.
»Vi begynder allerede nu at ensrette vores indkøb. De enkelte institutioner, der i dag
ligger spredt, er forpligtede til at bruge de indkøbsaftaler, som den centrale indkøbsafdeling indgår. Det gælder fx SKI-aftalerne på undervisningsmøbler, tavler, AV-udstyr, computere, it-aftaler, auditorieudstyr og storkøkkenudstyr«, fortæller Gerly Rimmer.
Opbygning af SFO via SKI-aftale
Ikke nok med at man kan indrette en uddannelsesinstitution med varer og udstyr fra SKI-aftaler. En ny mulighed er at få rådgivende ingeniører til at hjælpe med opbygningen af
en institution. Den mulighed har Køge Kommune benyttet sig af.
I forbindelse med en ombygning og renovering af Borup Skole, er det netop besluttet, at Portnerboligen skal rives ned og genopbygges som SFO. Da skolen er presset rent tidsmæssigt med SFO’en, har kommunen valgt, at den skal bruge SKI’s nye rammeaftale »Rådgivende ingeniørydelser – bygherrerådgivning«. De har entreret med ingeniørfirmaet Bascon, der nu kører et udbud i totalentreprisen for dem.
»Vi har en klar tidsmæssig fordel ved at bruge SKI-aftalen. Vi overholder nemt EU-udbudsreglerne og kan komme hurtigt i gang med arbejdet. Rammeaftalen er også
økonomisk fornuftig og har et juridisk godt grundlag,« fortæller Lars Mørk, drifts- og anlægschef i Køge Kommune.
Læs mere om "Rådgivende Ingeniørydelser".