Selvom effektivt indkøb gavner økonomien, giver det også politisk rumlen, påpeger kommunaldirektør, Thorkild Præstegaard, der forsøger at balancere mellem effektivt storindkøb og samtidig understøtte de lokale erhvervsdrivende

I en tid hvor kommunerne er under økonomisk og politisk pres, kan det være noget af en udfordring, at få budgetterne til at hænge sammen og frigøre ressourcer til kerneområderne.

Kommunaldirektør i Tønder Kommune, Thorkild Præstegaard, erkender åbent, at det
i år er en meget vanskelig øvelse. »Man forsøger at kæmpe sig igennem, så godt man kan, men det er en øvelse, der gør ondt. Den benhårde centrale styring af økonomien betyder, at hvis ikke politikerne kender deres besøgelsestid og får høstet de gevinster, som ligger der, så får de problemer med at skaffe de fornødne penge,« siger kommunaldirektøren for landets arealmæssigt fjerdestørste kommune med godt 40.000 indbyggere.

I øjeblikket er kommunens ledelse i færd med at finde 25 mio. kr. på budgettet for i
år. Mens kommunalbestyrelsen, der har rent Venstre-flertal, arbejder med et rammebudget for 2009, hvor der skal spares 50 mio. kr. på driften.

»50 mio. kr. er mange penge. Man kan sige, at det kun er fire pct. af nettobudgettet. Men
budgetterne er blevet så skrabede, at dét at finde fire pct. gør ondt. Der står ikke nogen
konti derinde, som man bare kan pynte lidt på, for det har vi gjort. Derfor kommer man
ned i kerneområderne.«

Bedst og billigst

I Tønder er man derfor i gang med at effektivisere det offentlige indkøb. Kommunen har for nylig ansat tre medarbejdere til at tage sig af indkøb. Samtidig har man benyttet sig af
rammeaftaler fra Statens og Kommunernes Indkøbs Service, SKI, for at hente besparelser hjem i forbindelse med EU-udbud.

»Men selvom det effektive indkøb gavner økonomien, giver det også politisk rumlen,« påpeger kommunaldirektøren, der forsøger at balancere mellem effektivt storindkøb, og
samtidig understøtte de lokale erhvervsdrivende. Han er dog overbevist om, at udviklingen
betyder, at fokus i stadig højere grad vil være rettet mod at købe bedst og billigst.

»EU har hjulpet os med en række beslutninger, fordi indkøb over en vis størrelse, skal i
udbud. Politikerne synes, det er rigtig sjovt, når vi kan føre beløb ind på budgettet, der viser, at nu sparer vi så og så mange penge ved effektivt indkøb. Når de så ser, at konsekvensen er, at vores lokale forretningsdrivende ikke kan være med rent konkurrencemæssigt, er de ikke så glade for det.

Jeg tror, at mange forretningsdrivende ikke har været opmærksomme på de restriktioner,
vi har fået på indkøbssiden, så der er en stor oplysningsopgave at løfte. Men der ligger et
pænt besparelsespotentiale på effektivt indkøb,« siger Thorkild Præstegaard. Han har
indregnet to mio. kr. i budgettet for i år, og vurderer, at der kan hentes yderligere 20 mio.
kr. i besparelser i løbet af et par år.

Fuglen i hånden

»Vi er gået konservativt til værks. Ud over de to mio. kr., som vi allerede har indarbejdet, har vi besluttet, at vi ikke indfører besparelserne i budgetterne, før vi har pengene. Vi skal have fuglen i hånden før pengene kommer kommunalbestyrelsen til gode,« siger kommunaldirektøren, der også oplever, at de lokale institutioner savner forståelse for, at hovedparten af besparelserne går i den store kommunekasse. Samtidig vånder institutionerne sig over det mindre råderum til f.eks. selv at købe ind hos den lokale købmand eller i Brugsen.

»Vi har en aftale om, at 25 pct. af besparelserne på en institution bliver ude på stedet,
mens 75 pct. går hjem i kommunekassen. Når vi har nået vores budgetmål, er det kun 50 pct., der går i den store kasse, mens 25 pct. går i en udviklingspulje. Sådan har vi prøvet at skabe incitament, til at alle går aktivt ind i det her.«

Øgede udgifter

Thorkild Præstegaard er ikke i tvivl om, at økonomiaftalens mål om på landsplan at rationalisere for 1 mia. kr. til næste år, kan nås. Men den stramme økonomiske styring kombineret med den generelle samfundsudvikling giver store udfordringer.

»Der har været et håb om, at dét, man kunne finde som rationale, kunne man bruge til
at smøre på brødet. At besparelserne kunne bruges til at gøre tingene lidt sjovere at have
med at gøre. Men det er vanskeligt at få til at hænge sammen, når man ikke i aftalerne mellem KL og regeringen får korrigeret godt nok for den generelle udvikling i samfundet.

Demografien på ældreområdet betyder at borgerne – heldigvis – bliver meget ældre.
Men det betyder samtidig, at de bliver mere plejekrævende. På børneområdet må vi erkende, at stadig flere skal have hjælp.

Det er ikke kun i Tønder kommune, det er i hele landet, at udgifterne drøner derudad til specialundervisning og anbringelser. Og så længe man så fra centralt hold vil have, at den udvikling skal finansieres af rationaler, kan det være svært at få til at hænge sammen. Det er fair nok, at regeringen fastlægger den økonomiske politik.

Men så må man også fortælle, hvor stort det kommunale råderum er og ikke love, at kommunerne kan gøre dit og dat. For det kan vi altså ikke.«

Rekruttering af personale

En anden udfordring er at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor
arbejdsløsheden er rekordlav.

Efter sammenlægningen af seks kommuner til Tønder Kommune har kommunaldirektøren arbejdet målrettet med personalepolitikken. Sideløbende er der indført selvforvaltning med lønsums- og kontraktstyring, hvor det enkelte område styrer sin egen økonomi.

»Vi forsøger at tilrettelægge vores personalepolitik som i en moderne virksomhed. Ud
over en anstændig løn er der mange andre værdier, der spiller ind i forhold til at være
en attraktiv arbejdsplads. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på dagsordenen. Den enkelte
medarbejder skal føle sig værdsat og uundværlig.

Pt. diskuterer vi, om vi kan indgå en kontrakt med vores ledere og ansatte om at øge normeringen – altså bruge flere ressourcer – mod til gengæld at få en garanti for at sygefraværet bliver nedbragt markant. Det, tror vi, kan være en gevinst både økonomisk og personalemæssigt.«