SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

SKI går i udbud med rengøring 

 16-10-2008 

 

SKI har netop taget initiativ til at iværksætte et udbud på rengøring. Udbuds-processen er planlagt til at starte i begyndelsen af november, og pr. 1. juli 2009 forventes rammeaftalen at være klar til benyttelse.

Rengøring er en tjenesteydelse, der har været stor efterspørgsel på. Universiteterne har eksempelvis vist vedholdende interesse for at kunne hente rengøring via SKI’s rammeaftaler, ligesom en række andre kunder har efterspurgt rengøring som nyt område.

Forudsætningen for at SKI igangsætter rengøringsudbuddet er, at universiteterne og andre interesserede aktører forpligter sig til at benytte den aftale, der kommer på plads.

SKI inviterer derfor interesserede kunder til at deltage aktivt i den følgegruppe, der oprettes i forbindelse med udbuddet. Kunderne vil her få udstrakt mulighed for at præge den kommende aftale, så den passer bedst muligt i form og indhold til den enkelte kundes specifikke behov.

Læs mere her