Godt en måned efter at ATP havde sendt de 2,8 millioner breve ud med tilbuddet om udbetaling af den tvungne pensionsopsparing, havde over 80 pct. takket »ja«. Det svarede til 2.250.000 svarkuponer, som en SKI-leverandør håndterede.
ams@ski.dk
ATP havde efter den politiske beslutning sat en kæmpe maskine i gang, og et af de meget vigtige led var scanningen af de returnerede svarkuponer.
»Der var ikke tid til at lave et større udbud, og derfor var løsningen at bruge SKI’s rammeaftale for dokumentscanning,« siger Ellen Dalsgaard Zdravkovic, ATP-kundechef.
Med juraen i orden kunne man i samarbejde med leverandøren Data Scanning, der er et datterselskab i Post Danmark koncernen, koncentrere sig om at håndtere de mange millioner svar indenfor den korte tidsfrist.
Data Scanning opbyggede sammen med Post Danmark Facility Service en hel SP-afdeling for modtagelse, åbning og scanning. Her var 45 medarbejdere beskæftiget med at åbne og scanne brevene. Med 11 kuvertåbningsmaskiner og én scanner kunne man køre 150.000 kuponer igennem i døgnet.
Midt i juli havde ATP udbetalt 22 milliarder kroner efter skat til 2.278.741 danskerne, mens omkring otte milliarder stod tilbage.