SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Rammeaftale for tele- og datakommunikation snart klar til brug 

 20-06-2011 

 

Genudbuddet af SKI’s rammeaftale 02.08 Tele- og datakommunikation nærmer sig sin afslutning, og rammeaftalen forventes klar til brug medio juli 2011.

Udbuddet har fulgt SKI’s nye kontraktparadigme og de fire målsætninger om, at SKI’s aftaler skal være juridisk uangribelige, effektive på prisen, lette at anvende og samtidig ramme kundernes behov.

Den kommende rammeaftale vil tilbyde et sortiment inddelt på to delaftaler:


Delaftale 1

Omfatter levering af en lang række ydelser for fastnettelefoni, mobiltelefoni og mobilt bredbånd, internetforbindelser til hjemmearbejdspladser og teknisk bistand til ydelserne.

  • Fastnettelefoni
  • Mobiltelefoni
  • Internetforbindelser til hjemmearbejdspladser
  • Teknisk bistand


Delaftale 2

Omfatter levering af en lang række forskellige terminaler (mobiltelefoner), apparater, samt tilbehør til telefoni og mobilt bredbånd.

  • Terminaler og apparater
  • Tilbehør til terminaler
  • Teknisk bistand

Den forrige rammeaftale om Tele- og datakommunikation indeholdt ydelser inden for datakommunikation og virksomhedsnetværk. Hovedparten af disse ydelser forventes at blive omfattet af den kommende rammeaftale ”02.10 Netværk”, der forventes at træde i kraft medio oktober 2011.


NB! Særlige vilkår for statslige kunder

På området for tele- og datakommunikation har Statens Indkøb indgået centralt forpligtende indkøbsaftaler for statslige myndigheder, jf. udbudsbekendtgørelse nr. 123608 af 26. maj 2007, nr. 230844 af 19. august 2009  og 159880 - 2010 af 2. juni 2010.

Da SKI’s udbud af rammeaftale 02.08 kan omfatte dele af samme sortiment som på Statens Indkøbs indkøbsaftaler, er det vigtigt for SKI at gøre opmærksom på, at statslige myndigheder i medfør af cirkulære nr. 9072 af 13. februar 2010 har pligt til at anvende Statens Indkøbs indkøbsaftaler. Statslige myndigheder, som er kunder hos SKI, kan i henhold til de foreliggende regler derfor alene gøre brug af SKI’s rammeaftale efter forudgående indhentet samtykke fra Økonomistyrelsen under Finansministeriet. 

Læs mere om rammeaftalen her.