Politikommissær i Rigspolitiet, Jan Ulrik Olesen, hæfter sig ved, at politiet sparer flere hundrede tusinde kroner ved at undlade selv at stå for et udgiftskrævende EU-udbud. Ti af landets tolv politikredse har valgt at købe brændstof for tilsammen 43 mio. kr. på SKI’s rammeaftale.
Politiet sparer både tid og ressourcer, ved at lade styrkens 2.600 politibiler og motorcykler køre på benzin og diesel købt på SKI’s rammeaftale for brændstof.
Den nye aftale, der består af to delaftaler, trådte i kraft 1. september, og Rigspolitiet har forpligtet sig til at købe for sammenlagt 43 mio. kr. Efter politireformens ikrafttræden 1. januar i år har landets nu 12 politikredse – mod tidligere 54 – fået egen økonomi og fungerer nærmest som datterselskaber. Kredsene – på nær København og Bornholm – er forpligtet til at benytte rammeaftalen, der yder bred geografisk dækning. Benzin og diesel kan købes ved 900 servicestationer landet over.
Det er Statoil, Shell og Q8, der er leverandører på rammeaftalen.
Politikommissær og sektionsleder i Rigspolitiet, Jan Ulrik Olesen, synes det giver god
mening at benytte SKI’s rammeaftale, fordi politiet så slipper for selv at stå for et udgiftskrævende og ressourcetungt EU-udbud.
Fordelene ved SKI-aftalen
»Politiet sparer flere hundrede tusinde ved at undgå selv at skulle i EU-udbud. Det er
én af fordelene ved at benytte SKI’s rammeaftale, siger Jan Ulrik Olesen.
Politikommissæren ser det også som en gevinst, at politiet har været medlem af den kundefølgegruppe, der har fulgt rammeaftalens tilblivelse.
»På den måde har vi haft mulighed for at påvirke aftalen og komme med vores krav og
ønsker, så udformningen passer til vores behov,« fortæller politikommissæren, der blandt
andet lægger vægt på den brede geografiske dækning.
Rammeaftalen på brændstof består af to delaftaler. Den ene omhandler benzin og diesel købt på servicestationer. Den anden delaftale omfatter benzin, diesel og fyringsolie,
der bliver leveret til eget tankanlæg. Politiets engagement omfatter begge delaftaler.
Hvor meget politiet i alt sparer ved at benytte SKI’s rammeaftale for brændstof i forhold til
tidligere år, tør Jan Ulrik Olesen ikke give et bud på.
Decentral økonomi
»Det er vanskeligt at vurdere, da vi også selv førhen har haft en favorabel aftale med Statoil. Men der er i hvert fald en række gode sidegevinster ved at benytte SKI’s rammeaftale,« siger politikommissæren.
Rigspolitiet har benyttet sig af SKI’s rammeaftaler i omkring 10 år, fortæller Jan Ulrik
Olesen. Efter decentraliseringen i forbindelse med politireformen er der lagt omkring 500
mio. kr. ud til hver kreds. Politikommissæren forventer ikke, at den decentrale økonomistyring får nogen indflydelse på størrelsen af indkøbet af benzin og diesel.
»Det er opgaveløsningen, der stiller krav til kørslen. Vi er i sagens natur nødt til at have
biler, der kan køre med høj hastighed og som så bruger mere benzin. Mens vi har andre biler, der kører længere på literen, til opgaver af mere sagsbehandlende karakter, siger politikommissæren.
Fakta om rammeaftale på brændstof
Per 1. september er en ny rammeaftale om brændstof og fyringsolie trådt i kraft.
Aftalen forventes at få en årlig omsætning på sammenlagt næsten 400 mio. kr.
Rammeaftalen – der består af to delaftaler – gør det nemt at opnå væsentlige besparelser. SKI’s beregninger viser, at kunder, der ikke allerede får rabat på deres brændstofindkøb typisk vil kunne spare ca. 10 pct. årligt i forhold til benzinselskabernes listepriser. Kunder der allerede benytter SKI’s nuværende aftale vil kunne opnå en ekstra besparelse på knap 3 pct.
På delaftale 1 kan du købe
Delaftale 1 kan du bruge, når du tanker benzin
og diesel ved servicestationer. Aftalen giver
dig mulighed for at vælge den billigste
leverandør i dit lokalområde. Du kan vælge
mellem Statoil (inkl. 123), Shell (inkl. Metax)
og Q8 (inkl. F24)
På denne delaftale kan du opnå SKI-rabat
på alle leverandørernes servicestationer. Der
er bred geografisk dækning med 900 servicestationer
at vælge i mellem. Delaftalen
omfatter køb af:
Benzin
Diesel
Autotilbehør, bilvask, smøremidler, sprinklervæske etc.
På delaftale 2 kan du købe
På delaftale 2 er Statoil valgt som eneleverandør.
Aftalen omfatter levering af fyringsolie
og benzin til eget tankanlæg. Du får en
fast SKI-rabat på listeprisen eksklusiv moms
minus en SKI-rabat per 1.000 liter brændstof.
I dette sortiment indgår bl.a.:
Benzin
Diesel
Fyringsolie
Træpiller
Marinegasolie
Smøremidler
Kontraktperiode
Kontrakten løber fra 1. september 2008 til og
med 31. august 2010 med mulighed for to
gange 12 måneders forlængelse.
Vil du vide mere om den nye rammeaftale kan du læse mere på
www.ski.dk/braendstof 