I forbindelse med udbuddet af kontorvarer, har det været nødvendigt at udskyde tilbudsfristen til den 16. december 2010, hvilket medfører, at den nye rammeaftale træder i kraft den 1. februar 2011.
Det betyder, at SKI’ kunder på den nuværende rammeaftale bør undersøge muligheden for, inden rammeaftalen udløber d. 31. december 2010, at lave en fornyet leveringsaftale der løber 1-3 måneder, således at man er aftaledækket i hele perioden. Der gøres opmærksom på, at det ikke er muligt blot at forlænge eksisterende leveringsaftaler medmindre, at det allerede på forhånd er en del af leveringsaftalen.
Hvis man tidligere eller samtidig med leveringsaftalen har indgået en koordineringskøbsaftale, kan den opnåede rabat oppebæres på de konkrete anskaffelser. Procentsatsen bør fremgå af leveringsaftalen.
Læs mere om aftalen på kontorvarer (05.01) på www.ski.dk/kontorvarer