SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Ny SKI rammeaftale: Design og tryk 

 07-12-2010 

 

Den nye SKI rammeaftale for Design og tryk (04.14) giver adgang til en række landsdækkende leverandører, med et bredt sortiment.


Den ny rammeaftale for køb af visuel kommunikation og identitet samt tryk og efterbehandling trådte i kraft den 8. november 2010 og supplerer rammeaftalen for ”Tryk, kommunikation og websites” (04.12).

Med de to rammeaftaler i hånden kan offentlige indkøbere nu købe professionel bistand i enhver kommunikationsproces - fra behovet opstår og strategien lægges, til budskabet formes, grafikken designes, og resultatet trykkes og sendes til målgruppen.


To delaftaler

Rammeaftale 04.14 har to delaftaler:

  • Visuel kommunikation og identitet
  • Tryk og efterbehandling

I alt er mere end 60 danske virksomheder og en enkelt svensk repræsenteret i leverandørfeltet. De har budt ind med konkurrencedygtige priser og et bredt sortiment.


Ekstrarabat og miljøkrav

Som noget nyt har SKI også bedt leverandørerne give tilbud på ekstrarabat i forbindelse med forpligtende køb på mindst 250.000 kr. årligt. Gennemsnittet af disse rabatter ligger på 5-10 pct., mens den højeste koordineringskøbsrabat udgør 25 pct.

Alle tilbudte produkter lever op til de krav, der er stillet i ”Miljøministeriets partnerskab for grønne indkøb”.

 

Læs mere om rammeaftalen Design og tryk (04.14) på:

www.ski.dk/designogtryk