SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Ny SKI-rammeaftale: AV-udstyr 

 07-12-2010 

 

Med den nye rammeaftale for AV- og undervisningsudstyr (02.14) kan du selv sammensætte en pakkeløsning med alt fra specialiserede AV-produkter til elektronisk standardudstyr. Det brede udvalg betyder, at man som offentlig kunde ikke længere behøver at handle i detailbutikkerne.


Medio december lancerer SKI en nye rammeaftale (02.14) med et bredt udvalg af audiovisuelle produkter og andet udstyr til undervisning. Ud fra de mange kombinationsmuligheder fra i alt 16 leverandører fordelt på to delaftaler kan offentlige kunder nu sammensætte deres egne pakkeløsninger.


Forbrugerelektronik på aftalen

SKI har lyttet nøje til EU-udbuddets følgegruppe og efterkommet ønsket fra bl.a. institutionsområdet om også at kunne købe standardiserede, elektroniske produkter.

Det betyder, at kunderne nu kan supplere specialiserede AV-produkter med et bredt udvalg af fx fladskærme, spillekonsoller og lydanlæg til konkurrencedygtige priser. Man slipper for at skulle handle i detailbutikkerne og overholder samtidig udbudsreglerne.

Det er muligt at få én leverandør til at byde ind på en samlet pakkeløsning – eventuelt gennem yderligere konkurrenceudsættelse i form af miniudbud. Som SKI-kunde kan man i tildelingsprocessen benytte et nyudviklet elektronisk hjælpeværktøj.

Aftalen løber frem til udgangen af november 2012 med mulighed for forlængelse i op til to gange 12 måneder.

 

Læs mere om aftalen her