»Tænk bedst og billigst for jeres borgere. Gå pragmatisk til værks, og se ikke på, om det
er en kommunal eller privat aktør, der løser opgaven.«

Opfordringen kommer fra Agnete Gersing, direktør for Konkurrencestyrelsen, da hun bliver
bedt om at give et godt råd til kommunerne.

Nye tal viser ellers at kommunerne over en bred kam har taget et markant skridt fremad,
når det gælder om at konkurrenceudsætte de kommunale opgaver. Tallene, der først kom
efter Konkurrenceredegørelse 2008 var gået i trykken, viser at kommunerne har konkurrenceudsat for to procentpoint mere i 2007 end tidligere.

»Det er et markant løft og dermed også et skift i forhold til den udvikling, man har set
tidligere, hvor det har stået lidt i stampe eller er gået meget langsomt frem. Så det er rigtig godt,« siger Agnete Gersing.

Direktøren for Konkurrencestyrelsen understreger dog i samme moment, at der selvfølgeligt er et godt stykke vej igen før kommunerne når målet om at konkurrenceudsætte 26½ pct. af de kommunale opgaver i 2010.

Kommunerne er nu oppe på 23½ pct., og mangler dermed tre procentpoint. Det vil sige,
at der skal konkurrenceudsættes for yderligere ni mia. kroner.

Politisk vilje

»Der er fortsat en betydelig udfordring i at nå målsætningen. Vi arbejder p.t. på et større projekt, der skal belyse, hvilke barrierer, der findes, og hvad, der karakteriserer de kommuner, der har gode erfaringer. Det foreløbige resultat peger meget klart på, at det vigtigste simpelthen er politisk vilje og opbakning. At man beslutter sig for at bruge konkurrenceudsættelse som et godt instrument til at få bedre, billigere ydelser til borgerne. Det er et spørgsmål om at ville det, og have en systematisk tilgang til det.

Agnete Gersing understreger, at de kommuner, der er gode til at konkurrenceudsætte,
har en vedtaget politik for området.

»Man går systematisk til værks og kigger på, hvad der kan konkurrenceudsættes. Og så udsætter man det, der kan lade sig gøre, for konkurrence. Samtidig har man hele tiden fokus på nye muligheder. Frem for alt har man en afideologiseret, en pragmatisk tilgang til det. Det er et redskab til at give de bedste og billigste ydelser til borgerne. Det bør være enhver kommunalbestyrelses fornemmeste opgave. Konkurrenceudsættelse handler simpelthen om at få dem til at løse opgaven, der gør det bedst og billigst.«

Bedre udgangspunkt

Selvom Agnete Gersing i sit tidligere virke som afdelingschef i finansministeriet var med
til at hjælpe kommunalreformen til verden, understreger hun, at store kommuner ikke
per automatik afføder øget konkurrenceudsættelse.

»Det kræver politisk fokus og vilje. Men jeg har selv haft den overbevisning, at dét at kommunerne bliver større og får en større administrativ kapacitet, bør trække i den rigtige retning. Det handler også om at have den rette kapacitet til at have en systematisk tilgang til dét, at lave beslutningsoplæg til politikerne. Hvad enten man går efter besparelser, eller man går efter at få løst opgaven bedre, så er potentialet for at konkurrenceudsætte et område også større, når kommunen er større. Der er nogle stordriftsfordele i selve dét at lave en udbudsforretning for et større område, og
måske oparbejde en professionalisme i det. Men der er ikke nogen automatik i det.«
Agnete Gersing forventer, at projektet med at afdække hvilke barrierer, der findes
ude i kommunerne i forhold til at øge konkurrenceudsættelsen, vil være færdigt til offentliggørelse i september. Og den 31. oktober holder Konkurrencestyrelsen og KL en
stor konference om konkurrenceudsættelse i kommuner, hvor resultatet af undersøgelsen
også vil blive diskuteret.

Lokal politisk strid

Ét af de steder i landet, hvor konkurrenceudsættelse og effektivt offentligt indkøb har givet
anledning til politisk slagsmål, er i Rebild Kommune. Her pålagde borgmesteren og byråd i første omgang kommunens mindre institutioner at købe dagligvarer ind via en rammeaftale med Statens og Kommunernes Indkøbsservice. Men efter protester fra bl.a. den lokale købmand, der mister en stor del af sin hidtidige indtægt og konkurrencemæssigt føler sig kørt ud på et sidespor, skal sagen igen op i byrådet
den 28. august.

Den aktuelle strid ønsker direktøren for Konkurrencestyrelsen ikke at kommentere.
»Men helt generelt kan man sige, at der i målsætningen om konkurrence og i hele tilgangen til spørgsmålet jo ligger: Køb bedst og billigst. Det er for mig at se, det eneste rigtige at gøre for kommunerne, og for enhver offentlig myndighed. Hvordan man så gør det, kommer jo an på de konkrete omstændigheder. Generelt kan man sige, at små virksomheder ikke behøver at blive kørt ud på et sidespor, når man konkurrenceudsætter, hvis de kan levere noget, der er lige så godt eller billigt. Men omvendt, hvis der er nogle, der er bedre, så er det sådan, det er.«

Målet kan nås

Agnete Gersing venter, at det nye Udbudsråd, der skal nedsættes som led i kvalitetsreformen, bliver et vigtigt omdrejningspunkt for den fremtidige debat. Og hun er ikke i tvivl om, at kommunerne kan nå at konkurrenceudsætte de 26½ pct. af de kommunale opgaver i 2010 – som målet blev justeret op til i den netop indgåede økonomiaftale mellem regeringen og KL – hvis de arbejder målrettet
på sagen. Hvad er så direktørens konklusion, når det gælder status for kommunernes konkurrenceudsættelse på en skala fra 1–10?

»Vi sniger os lige op på et 7-tal. På den ene side er det en årrække gået lidt trægt. Og der er også et stykke vej til vi har nået målsætningen. Omvendt skal man også anerkende, at der sidste år er sket et markant løft. Ligesom jeg i vores dialog med kommunerne fornemmer en betydelig vilje og opbakning til at gå videre af den vej. Det synes jeg tegner godt for fremtiden. Så jeg vil sige 7.«