SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Kommunerne får nyt værktøj til fælles udbud 

 20-06-2011 

 

Indkøbsværktøjet 'Digitale Klynger’ giver kommunerne nye muligheder for at koordinere og planlægge fælles udbud.

Digitale Klynger er et elektronisk værktøj, som er udviklet i samarbejde mellem KL og SKI. Værktøjet fungerer som en fælles platform for kommunerne og er en udløber af kommunernes fælles indkøbsstrategi.

Den enkelte kommune kan bruge Digitale Klynger til at få overblik over egne indgåede aftaler og fremadrettede udbudsplaner. Men da værktøjet er lavet som en fælles platform for alle 98 kommuner, kan kommunerne også finde potentielle medudbydere på konkrete indkøb og derved optimere ressourcerne og skabe større volumen for udbuddene.

Det er meningen, at platformen med udbudsplanerne skal bruges til at udveksle erfaringer og som et samarbejdsforum. Især de etablerede indkøbsfællesskaber kan have gavn af værktøjet til deling af dokumenter, skabeloner, kontaktoplysninger osv.

80 kommuner og mere end 200 brugere har allerede tilmeldt sig værktøjet, som blev lanceret den 1. februar 2011. Det er dog ikke alle de tilmeldte brugere, der har taget værktøjet endeligt i brug ved at lægge deres materialer ud til fælles inspiration. Fra KL og SKI’s side skal der derfor lyde en venlig opfordring til de tilmeldte kommuner om at gøre brug af værktøjet, som kan hjælpe den enkelte kommune til overblik og afdækning af samarbejdsmuligheder.

Klik dig ind på www.digitaleklynger.dk for at læse mere om værktøjet, eller kontakt kundepartner Jacob Gaarde Vornøe på mobil: 40234306, eller pr. mail: jgv@ski.dk