SKI - Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Netværksgruppen for grønne indkøb 

Et kinesisk ordsprog:

Hvis jeg giver dig et æg, og du giver mig et æg,
så har vi begge ét æg.

Hvis du giver mig en idé og jeg giver dig en idé,
så har vi begge to idéer.

 

SKI har sammen med en række kommuner taget initiativ til at etableret en netværksgruppe for grønne indkøb.

Gruppen er sammensat af miljøfolk med et ben i den offentlige indkøbsverden. Deltagerne arbejder overvejende med internt miljøarbejde i en kommune, en region eller en statsinstitution og har derigennem indflydelse på grønne indkøb i kommunen, regionen eller statsinstitutionen.

Miljøministeriet er også med i gruppen, både for at udbrede kendskabet til ministeriets planer og initiativer om grønne indkøb og for at få et bedre indblik i de udfordringer, der er i det praktiske arbejder med grønne indkøb. Gruppen mødes 4 gange om året.


Formålet med den grønne netværksgruppe er:

  • At skabe et forum for udveksling af idéer, viden og erfaringer omkring grønne indkøb
  • At give plads til refleksioner over alt, lige fra det daglige arbejde med grønne indkøb til hvordan vi opnår størst succes i arbejdet
  • At udveksle krav og kriterier – så ikke alle skal opfinde den dybe tallerken
  • At holde hinanden ajour med aktuelle initiativer (kampagner, projekter mm) omkring grønne indkøb
  • At udvikle nye idéer til initiativer, der kan fremme grønne indkøb