Sender siden...

Indgår fællesaftaler
25-01-2012
63 af landets i alt 98 kommuner har tilsluttet sig de to første fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler for 2012, som SKI udbyder i tæt samarbejde med KL. Den store tilslutning kan være tegn på, at kommunerne er parate til at handle som samlet sektor for at opnå stordriftsfordele på indkøb. Som en del af økonomiaftalen har regeringen og KL aftalt, at SKI frem til år 2015 skal være operatør på 15-20 forpligtende aftaler. Senest første halvår af 2012 skal mindst fire af aftalerne være etableret, mens anden bølge af aftalerne forventes påbegyndt i andet halvår. Til forskel fra SKI's ordinære rammeaftaler skal kommuner, som ønsker at benytte de forpligtende aftaler, tilmelde sig i en relativ kort tilslutningsperiode på omtrent en måned, inden udbuddet bliver offentliggjort. Efterfølgende er det kun kommuner, som har forpligtet deres indkøb i tilslutningsperioden, der kan benytte aftalerne.
NyhedsInformation for Social- og Sundhedssektor